Bliver du helt presset, når eksamen nærmer sig? Så er du ikke alene!
Nogle får uro i kroppen, ondt i maven eller kan slet ikke sove. Andre læser alt for meget og glemmer pauser – eller går helt død og laver alt muligt andet end at læse. Uanset hvordan
du reagerer, så er der hjælp at hente!
På denne workshop får du simple og brugbare værktøjer til at håndtere eksamensangst – så du kan få ro på og fokusere, når det virkelig gælder. Du bliver guidet gennem øvelser af to superdygtige og nærværende coaches, som hjælper dig med at finde lige præcis de metoder, der virker for dig.
Samtidig bliver du en del af et trygt fællesskab med andre, der kender følelsen, hvor I sammen finder ud af, hvordan man kan få styr på eksamensnerverne og støtte hinanden i processen.
2 til 4 dage dage i foråret 2027 i Egedalcentret 69
Vi vender tilbage med datoerne.